På norsk

Sámi skuvlahistorjá 4

Samisk skolehistorie 4

Samien skuvle-vaajese 4

Sámij skåvllåhiståvrrå 4

Árvvoštallamat ja válddahallamat

Ovdasiidogovva Bjørg Monsen Vars bokte Girjji sáhttá oastit girjegávppis dahje diŋgot Davvi Girji -lágádusas.

Ovdasátni Sámi skuvlahistorjjá njealját girji álgá artihkkaliiguin ja dokumeanttaiguin dáruiduhttimis ja riiddus oahpahusgiela birra. Dan maŋŋá lea dán girjjis, nu go ovddit girjjiin ge, muitalusat ja muittut sámi ohppiid skuvlla iešguđetlágan beliin. Loahpas leat artihkkalat erenoamášoahpu birra. Girjji sisdoallu almmuhuvvo sihke báberveršuvdnan ja interneahtas, Interneahttaveršuvnnas leat muhtin lasáhusat mat eai čáhkan prentejuvvon girjái. Girji lea máŋgga olbmo ja ásahusa ovttasbarggu boađus. Mii háliidit váimmolaččat giitit buohkaid, geat leat searvan dán bargui; čálliid, muitaleddjiid, jorgaleddjiid, korrektuvrralohkkiid, govvideddjiid, dáiddáriid ja lágádusa, girjerájuid, arkiivvaid, museaid ja skuvllaid bargiid. Erenoamážit giitit ásahusaid mat leat ruhtadan almmuheami. Daid gávnnat girjji loahpas. Dáinna mii leat viiddidan sámi skuvlahistorjjá kártema ođđa guovlluide ja fáttáide. Dattetge lea dan mađe mii báhcá ahte mii áigut ráhkadit unnimusat vel ovtta girjji. Danin mii ain háliidit eanet muitalusaid ja dokumeanttaid. Mii sávvat maiddái ahte sáddebehtet midjiide divodemiid ja liigedieđuid dán girjji hárrái. Dalle mii sáhttit rievdadit interneahttaveršuvnna ja maiddái boahttevaš prentehusa jos dat šattaš áigeguovdilin. Erenoamážit mii sávvat divodemiid ja lassidieđuid sámegiel báikenamaide. Dán girjjis leat hui ollu báikenamat, ja vaikko mii leat rahčan gávdnat sámi báikenamaid, de leat ain muhtin báikkit, maidda leat ferten geavahit dušše dárogiel namaid vaikko jáhkkit ahte galggašedje gávdnot sámegiel namat. Interneahtas mii leat almmuhan listtu, mii čájeha sámi ja dáru báikenamaid mat leat geavahuvvon Sámi skuvlahistorjá-girjjiin. Skuvllain leat maŋimus áiggi rádjái almmolaččat leamaš dušše fal dárogiel namat. Mii eat dieđe man muddui sámegiel namat leat leamaš anus njálmmálaččat, eat ge man muddui skuvllat ođđaset áiggis leat ožžon almmolaš sámegiel namaid. Go skuvlanamat leat geográfalaš namat, de mii leat danin jorgalan daid. Almmolaš namat gávdnojit dalle buohtalagaid dárogiel teavsttas. Artihkkaliid, cavgilemiid, cuiggodemiid ja divodemiid sáhtát sáddet lágádussii: Davvi Girji Postboks 13 N–9735 Kárášjohka davvi@davvi.no dahje váldodoaimmaheaddjái sveilund@online.no Dearvvuođat doaimmahusjoavkkus: Elfrid Boine, Siri Broch Johansen, Svein Lund, Siv Rasmussen

Sisdoallu

DÁRUIDUHTTIN

Per Erik Saraksen: Sámiid dáruiduhttima birra
Gunnar Olsen: Dáruiduhttin rittuin
300 jagi riidu skuvlagiela alde

1700-logus
Knud Leem: Duohta hállu gullat Ipmila sániid iežaset gillii

1800-logus
Peter Wogelius Deinboll: Ovddidit skuvlladoaimma seavdnjatvuođa riikkas
Nils Stockfleth: ... dat giella maid dal Ipmil leš oktii bidjan sin váimmuide
Martinus Nissen Drejer ja Fredrik Waldemar Hvoslef: Duššefal dáža oahpaheaddjit!
Guovdageainnu skuvlastivra vuosttalda dáruiduhttima

1900-logus
Deanodaga ja Stáhpogietti biire gáibida oahpahusa eatnigillii
Skuvladigaštallan Nuorttanaste-aviissas
Johannes Reiersen: – Jávki čeardda ballu.
Anders Larsen: Min aiggaš Finmarko skuvlai daroduttem birra
Johannes Hidle: Mánáidskuvlla hupmangiella
Nils Collett Vogt: Okta giella Finnmárkkus!
Bjarne Hofseth: Internáhtta servodatdovddu ja ovdáneami váste
Johan Beronka: – Muttágis gaskageaidnu
Christen Brygfjeld: – Ii leat ágga rievdadit
Hans Vogt: Norgga giellapolitihkka sápmelaččaid ja láddelaččaid guovdu

FINNMÁRKU
Ragnhild Sandøy: Finnmárkku dáruiduhttin šattai sin eallimin
Per Erik Saraksen: Muittut mu álbmotskuvlaáiggis, Deanodaga skuvlastohpolovttas
Per Fokstad: Måvt daroduttem læi mu guovddo mu mannavuođa beivin
Ola Graff: Muosáid siskkit báikkit – nággáris guovlu
Leif Sletsjøe: Soames vásáhusat dálá sámeskuvllas
Ragnhild Sandøy ja Svein Lund: Hámmárfeasta – gávpot man skuvlahistorjjás leat ollu "čázetnjunit"
Emma Johannessen ja Fredrik Nilsen: – Mánát eai šat háliidan sámástit
Mimmi ja Anton Bæivi: – Skuvla lea rivven mis iežamet máhtu
Bertil Johansen: Internáhttajođiheaddji, skuvlahoavda, sámegiel- ja suomagieloahpaheaddj
Berit Oskarsen: Ii makkárge veahkki sámegieloahpaheddjiide

NORDLÁNDA
Knut, Toril, Tanja Marie ja Gry Helen Sivertsen: – Ep riekknidalá oalle sábmen
Knut Sundsfjord: Skælmmaskåvllå

HEDMÁRKU
Svein Lund: Elgå – Onne skuvle jïh stoerre soejkesjh
Jon Todal: Saemien gïelie Svahken sïjtesne
Elin Fjellheim: Elgå skuvle jïh åvtese

ERENOAMÁŠOAHPAHUS
Kirsten N. Sara Ørsnes: Guovdageainnus bealjehemiid skuvlii 1940:s
Juhan Niillas Eira: Kárášjogas bealjehemiid skuvlii 2002:s
Hans Ragnar Mathisen: Skuvlaveallájeaddji
Siri Broch Johansen: Sieiddájohka – buorre fálaldat mii heaittihuvvui
Sverre Somby: Bieskkenjárggas Varnai
Magne Skåden: Ii oktage ipmirdan ahte ohppen
Erna Lyssand Hætta: Erenoamášpedagogalaš oahpahus Mázes

Lassečállosat

HISTORJÁLAŠ DOKUMEANTTAT

Oppalaš artihkkalat
Gunnar Olsen: Fornorskinga i kystdistriktene (Fullstendig tekst)
Anders Aschim: Det usynlege

1700-logus
Den kongelige instruks til Misjonskollegiet om opprettelse av Finnemisjonen
Johan Christian Schønheyder: Det forhadte sprog

1800-logus
Nils Vibe Stockfleth
Johannes Musæus: Betræffende Spørgsmaalet, om Finnerne bør have det norske Sprog eller sit eget Modersmaal til Kirke- og Skolesprog
Om forholdene i de blandede Sprogdistrikter i Finmarken
Ole Thomassen: Skuvllijægje Lars Holgersen
Kautokeino skolestyre protesterer mot fornorskinga
Gustav Kielland: Forslag til tiltak mot skoleforsømmelser

1900-1909
Skuvlla-olbmai balkka
Bernt Thomassen: Rundskrivelse til skolestyrerne
Peter Bernhard Helgeby; En fornorsker melder seg til tjeneste
Språksituasjonen i noen finnmarkskommuner i 1903
Jens Otterbech: Dat lea suddo manai diti
«Okta gæčadægje»: Sami manai skuvlak
«Okta jurdasægje»: Sami manai skuvlak
Vehaš skuvla birra
Bernt Thomassen: Girje skuvladirektøras
Et interview med kirkesanger Isak Saba
Bernt Thomassen: "Et interview med kirkesanger Isak Saba"
Bernt Thomassen: Det merkelige interview
Isak Saba: Fornorskningen i Finmarken. Svar til skoledirektør Thomassen og sogneprest Opdahl
Johan H. B. Johansen: Stortingsmand Saba og fornorskningsarbeidet i Finmarken
Bernt Thomassen: Fornorskningsarbeidet i Finmarken
Christian Opdahl: Fornorskningsarbeidet i Finmarken
Haakon H. Bartnæs: Finmarksskolen
"-g i Smaalenene": Kommende slekter vil takke
Isak Saba: Fornorskningen
Bernt Thomassen: Fornorskningen
Isak Saba: "Riksfiender"?
Finmarkslærer: Fra Finmarken – Skoleskyss for lærere
Konrad Nielsen: Lappiske klagemaal
Skuvladigaštallan Nuorttanaste-aviissas

1910-1919
Rektor Qvigstad utnævnt til kirkeminister
Daniel Mortenson: "Finnerne lavere enn os"
Edvard Masoni: «Finnemissionen» og dens planer med hensyn til finnerne
Edvard Masoni: Svar paa tiltale
Anders Larsen: Beaivvi álgu
Anders Larsen: Ædnegiella
Bernt Thomassen: Finmarkens skoleinternater
Bernt Thomassen: National opgave og velfærdssak
Anders Halvorsen: Sårt å måtte bryte motstanden mot fornorskningen
Johannes Reiersen: Skolen i Finnmark (lengre utdrag)
Johannes Reiersen: Skolearbeidet i Finmarken
Ole Andersen: Finnebarn
Jens Otterbech: Et forældrehjertes sorg over barnets smerter
Anton Schøning Johnson: Fornorskningen i Finmarken - Drives den nu paa rette maate?
Nicolai Horneman: Lapper og kvæner
Nils Collett Vogt: Ett sprog i Finmarken! (Lengre utdrag av Smaa breve fra Finmarken)
Beretning om folkeskolen i Finnmark byer og landdistrikter for femåret 1915-20
Forsvaret ber om fornorskingskommisjon

1920-29
Bernt Thomassen: Skolesaken for finnene
Christen Brygfjeld: Lappisk i skolen – Tyveri, horeri, drukkenskap og slagsmål
Christen Brygfjeld: Finmarkens mest tilbakesatte og usleste befolkning
Christen Brygfjeld: ...hverken hatt evne eller vilje ..

1930-39
Christen Brygfjeld: Skoleforholdene i Finnmark
Christen Brygfjeld: Om det av Hans Vogt utgivne skrift "Målstrid og klassekamp"
Ingen studiefinansiering på 30-tallet
"Et godt skolevesen for norskheten". Innstilling IV fra Finnmarksnevnden
Samenevnd for "det primitive folk"
Kufter og skotøy til trengende skolebarn

Historjálaš dokumeanttat soađis ja ođđasithuksenáiggis leat 5. girjji ja áiggis soađi maŋŋá 6. girjji vuolde.

FINNMÁRKU
Brev fra Snefjord til Kongeriget Norges Storting
Bidrag til trengende kommuner i Finnmark fylke
Hans Ragnar Mathisen: Sjeldne blomster

NORDLÁNDA
Olof Anders Kuhmunen: - Givssiduvvon sápmelažžan ja norgalažžan
Elise ja Lisa Maria Blind: Ruoŧa sámeskuvla buoret go Sulitjelma

HEDMÁRKU

ERENOAMÁŠOAHPAHUS

Sámi skuvlahistorjá 1
Sámi skuvlahistorjá 2
Sámi skuvlahistorjá 3
Sámi skuvlahistorjá 5
Sámi skuvlahistorjá 6
Sámi skuvlahistorjá - oktasaš álgosiidu