Tilleggsmateriale til boka Samisk skolehistorie 4, Davvi Girji 2010.

Kautokeino skolestyre protesterer mot fornorskinga - del 2

Sverre Falkenstrøm Johnsen, sogneprest i Kautokeino 1888–97

I Kautokeino kommune så ikke skolestyret det verken som mulig eller ønskelig å gjennomføre ei undervisning bare på norsk, slik myndighetene krevde. I Samisk skolehistorie 4 har vi gjengitt utdrag av et brev fra skolestyret i 1890. Underskriveren av brevet, Sverre Falkenstrøm Johnsen, var sogneprest og skolestyreformann i Kautokeino 1888–97. Han har også sendt protest til skoledirektøren i 1897. Skolestyret protesterte også i 1898 under hans etterfølger Gustav Kielland, som skreiv både til skoledirektøren og departementet. Her gjengir vi mer av denne korrespondansen.

Gustav Gottfried Kielland, sogneprest i Kautokeino 1897–1902
(Foto utlånt av Kautokeino menighet)

Fra Koutokæino Skolestyre

Til Hr Skoledirektøren i Tromsø stift

I Skolestyrets Møde den 28de i f.M. blev Hr. Skoledirektørens og Biskopens Udtalelse angaande Skolestyrets Udkast til Undervisningsplan for Koutokæino Folkeskoler refereret, hvorefter der besluttedes at omarbeide Planen med de Ændringer for Øie, som af Hr Skoledirektøren og Biskopen er blevet fremholdt.

Der blev endvidere med Hensyn til Sproganvendelsen i Skolen besluttet at indgaa til Kirke- og Undervisningsdepartementet med Forslag om at faa benytte Børnenes og Lærernes eget Modersmaal, det lappiske Sprog, som Meddelelsesmiddel ved Undervisningen i det Hele og spesielt for Kristendomskundskabens Vedkommende. Man besluttede derhos at indgaa med Forslag om, at Undervisningen i Norsk som særskilt Fag enten sløifes eller indskrænkes til et efter Forholdene afpasset Maal. Nævnte Forslag sendes vedlagt nærværende skrivelse.

Koutokæino den 6te Januar 1897
Ærbødigst
S. F. Johnsen

Fra Koutokæino Skolestyre

Til det kongelige Kirke- og Undervisningsdepartement

Ifølge Skolestyrets Beslutning i Møde den 28de i f.M. tillader man sig herved i Henhold til Landsskolelovens §73 at inngaa til det høie Departement med Forslag om i Folkeskolene hersteds at faa anvende udelukkende det lappiske Sprog som Meddelelsesmiddel ved Undervisningen i det Hele og spesielt for Kristendomskundskabens Vedkommende, og skal man som Grund hertil tillate sig at anføre, at det er Skolestyrets bestemte Opfatning, at Undervisningen i altfor høi Grad besværliggjøres og langtfra naar sit Maal, hvis Børnene paatvinges som Meddelelsesmiddel norsk, et Sprog, der er dem aldeles fremmed og ukjent. Navnlig gjelder dette for Kristendomskundskabens Vedkommende. Børnene vil under det tunge arbeidet med Sproget aldeles tabe Indholdet. Skolestyret støttes i denne sin opfatning af Børnenes Foreldre. Disse er enige med Skolestyret i, at saafremt Børnene skal kunne hente noget Udbytte af sin Skolegang, da er det af allerstørste Vigtighed, at Undervisningen i det hele udelukkende foregaar paa deres eget Modersmaal, og at dette spesielt for Kristendomskundskabens Vedkommende er en tvingende Nødvendighed, da Kristendommens Aand og Kraft ellers slet ikke vil finde Vei til de Unges Hjerter.

Man vil samtidig tillade sig at foreslaa, at Undervisningen i Norsk som særskilt Fag enten sløifes eller iallefald indskrænkes til blot et Par Timer om Ugen, og at Maalet kun maa blive at bringe Børnene til med nogenlunde Ferdighed at kunne læse det almindelige Bogmaal. De Lærere, der er ansatte ved Folkeskolerne her, er samtlige af Fødsel Lapper, og da de derhos har en tarvelig Uddannelse og de kun maadelig forstaar at udtrykke sig paa Norsk, kan der selvfølgelig ikke stilles synderlige Fordringer til deres Undervisning i dette Sprog.

Koutokæino den 6te Januar 1897
Ærbødigst
S. F. Johnsen
Formand

Fra Skoledirektøren i Tromsø Stift

Forinden jeg videre fremmer hoslagte Skrivelse med Andragende har jeg troet at burde remittere samme til fornyet Behandling i Skolestyret. I Andragendet bortsees jo fuldstendig fra Skolelovens §73, der bestemmer at Undervisningen skal foregaa i det norske Sprog som alminnelig Regel, medens det tillades, at Lappisk skal anvendes kun som Hjelpesprog. Andragendet gaar dermed ut paa en Ordninga, der saavidt jeg skjønner, staar i logefrem Strid med Lovens Bestemmelser.

At Skolestyret kan indføre, at Kristendomsundervisningen paa Grund af de særegne Forholde maa drives udelukkende paa Lappisk, kan forstaaes og et Andragende herom kan erkjendes at have Meget at støtte sig til. Men det foreliggende Andragende gaar jo langt udover dette Maal.

I øvrigt bør det ogsaa oplyses, om Kommunen ved det foreliggende Andragende er villig til at opgive sit Bidrag af Finnefondet. Naar det norske Sprog skal saa godt som aldeles fjernes fra Skolen, tør det visstnok bli et Spørsgmaal, om bidrag af det nevnte Fond fremdeles kan ydes efter det Øiemed, hvori dette Fond bevilges, nemlig til at udbrede Kjendskab til det norske Sprog.

Med disse Bemerkninger bedes Sagen paany undergives Behandling af Skolestyret.

Tromsø den 13de Marts 1897
J. Killengren

Fra Kautokeino skolestyre

Til Skoledirektøren i Tromsø stift

I skolestyrets møde 28de december 1895 blev hr skoledirektørens og biskopens udtalelser af 15de marts 1895 og 18de marts 1895 angaaende skolestyrets udkast til undervisningsplan for Kautokeino folkeskoler refererede, hvorefter det besluttedes at omarbeide planen med de ændringer for øie, som af hr. skoledirektøren og biskopen er blevet fremholdt som ønskelig.

Der blev endvidere med hensyn til sprogundervisningen i skolen besluttet at indgå til kirke- og undervisningsdepartementet med forslag om at få benytte børnenes og lærernes eget modersmål, det lappiske sprog, som meddelelsesmiddel ved undervisningen i det hele, og spesielt for kristendomskundskabens vedkommende. Man besluttede derhoss at indgå med forslag om at undervisning i norsk som særskilt fag enten sløifes eller indskrænkes til et efter forholdene afpasset mål. Nævnte forslag sendtes 6te januar 1897 af daværende formand i skolestyret, sogneprest Johnsen, men remitteredes 13de marts 1897 fra skoledirektøren til fornyet behandling i skolestyret, da forslaget som det forelå, "fuldstendig bortså fra skolelovens §73."

I skolestyremøde 28de decbr. 1897 toges sagen påny under behandling, og man enedes om en henvendelse til kirkedepartementet, som vedlagte skrivelse udviser.

Før departementets afgjørelse er truffen i denne sag, kan ingen skoleplan for Kautokeino udarbeides.

Forrige andragende og skoledirektørens svarskrivelse vedlægges.

Kautokeino 14/1 1898
Ærbødigst
Gustav Kielland
skolestyreformand

Fra Kautokeino skolestyre

Til Det norske kirke- og undervisningsdepartement

I møde med lærerne 29de decbr 1897 besluttede Kautokeino skolestyre at indgå til det høie departement med sådant andragende:

Kautokeino skolestyre andrager om at lappisk efter skolelovens §73 må benyttes som hjælpesprog ved kommunens folkeskole.
Man tænker, hvis det under det høie departements bifald at anvende lappisk som hjælpesprog på følgende måde:

    1. Kristendomsundervisningen foregår på lappisk.
    2. I småskolen undervises på lappisk
    3. I anden afdeling foregår undervisningen på lappisk, indtil børnene blir det norske sprog så mægtig, at undervisning på dette sprog kan bære frugt.
    4. Til dette formål bestemmes i 2den afdeling timer i det norske sprog, 1 time pr. dag for hvert barn.
    5. Når tilstrekkelig kundskab i det norske sprog er tilveiebragt, så at lappisk kan undværes som hjelpesprog, foregår undervisningen udelukkende på norsk undtagen for religionsundervisningens vedkommende.

Skolestyret udtaler fremdeles:

    6. For at undervisning i det norske sprog skal bære frugt, trænges en efter børnenes standpunkt afpasset lærebog i samme sprog. Lærerne savner en sådan og henstiller til departementet i tilfælle om mulig at lade en sådan udarbeide.
    7. Endelig tillader skolestyret sig at henlede departementets oppmerksomhed på det ønskelige i at kurser i norskundervisning foranstaltes for lærere i lappedistrikter.

Undertegnede andrager da på skolestyrets vegne om, at det høie departement må give tilladelse til at undervisningen i norsk og lappisk foregår i overenstemmelse med skolestyrets ovenstående forslag.

Hertil føies følgende motivering: Lappisk er udelukkende talesprog i Kautokeino, norsk forståes væsentlig af de 3 norske familier, af forhenværende tukthuslemmer og af lærerne.

Endvidere:

    ad 1. Selv om skolen i fremtiden skulde kunne bibringe barnet adskillig e kundskaber i norsk, bør dog religionsundervisningen foregå på dets morsmål. Den vil ellers blive tvungen, miste sin saft og kraft, venskelig kunne blive praktisk, vanskelig kunne gribe ind i det enkelte barns livsforhold og derfor væsentlig blive frugtesløs. Den vil miste det hjæmlige præg og gjøre skolen ukjær for børn og forældre.
    ad 2. Det synes at måtte være heldigst, at barnet først lærer at læse sit eget sprog, før det begynner på et fremmed.
    ad. 4. Skolestyrets formand foreslog, at der i øverste afdelings sidste klasser skulde anvendes 2 timer pr. dag til norskundervisning, men forslaget magtede ikke at trænge gjennem.
    ad. 6 og 7. Lærerne savner mange betingelser for at være duelige sproglærere. Uden en god lærebog i norsk, der kan tjene dem til veiledning , og hvorefter der planmessig kan gåes frem fra klasse til klasse, bliver hele norskundervisningen let uden orden og rygrad. En sådan lærebog kjendes ikke her. Om kurser i norskundervisning kunde afholdes på bekvemme steder, var dette for nærværende læreres vedkommende overmåde heldig. Som det nu går, synes de betydelige beløb, som årligårs bevilges skolekommunen her af finnefondet at være dårlig anvendte penge, om hensigten med dem er gjennem, skolen at udbrede kjendskab til det norske sprog.

Kautokeino 14de januar 1898
Ærbødigst
Gustav Kielland
skolestyreformand

Samisk skolehistorie 4