Tilleggsmateriale til boka Samisk skolehistorie 1. Davvi Girji 2005.

Kirke- og undervisningsdepartementet

Fornorskingsinstruksen av 1898

Skolestyresmaktene sendte i fire omganger ut instrukser for bruken av undervisningsspråk og hjelpespråk i opplæringa av samiske og kvenske elever. Den første kom i 1862, den andre i 1870, den tredje i 1880 og den fjerde og siste i 1898. For hver ny instruks blei det mer og mer innskjerpa at undervisninga skulle være på norsk.

Mens de tidligere instruksene var kommet fra Stiftsdireksjonen i Tromsø, kom instruksen av 1898 fra Kirke- og undervisningsdepartementet og var underskrevet av kirkeminister Vilhelm A. Wexelsen. Den blei derfor kalt "Wexelsen-plakaten". Den var grunnlaget for språkpolitikken i skolen fram til omlag 1960.

Instruks angaaende brugen af lappisk og kvænsk som hjælpesprog ved undervisningen i folkeskolen, hvor dette af kirkedepartementet er tilladt i henhold til landsskolelovens § 73, 2 led.

§ 1.
Lærerne i de distrikter, hvor lappisk og kvænsk er tilladt brugt som hjælpesprog ved undervisningen i folkeskolen, skal med yderste flid stræbe efter at udbrede kjendskab til det norske sprog og søge at fremme dets brug i de kredse, hvori de virker.

§ 2.
Samtlige lappiske og kvænske barn skal oplæres i at lese, tale og skriftlig anvende det norske sprog. Undervisningen i norsk sker saavidt muligt paa grundlag af det i distriktet raadende norske talesprog; ved siden af at opøves i dette, oplæres børnene efterhaanden tillige i at forstaa og skriftlig udtrykke sig i det almindelige bogsprog.

§ 3.
Skolens undervisning foregaar i det norske sprog. Det lappiske eller kvænske sprog bruges kun som hjælpemiddel til at forklare, hvad der er uforstaaeligt for børnene. Ved benyttelse of lærebøger med dobbelt sprogtekst har læreren nøie at overholde denne regel; han bør derfor stadig holde børnene til at bruge den norske tekst og først da, naar denne er uforstaaelig for dem, ty til den lappiske eller kvænske.
Læreren maa under sin gjerning stedse have for øie, at ved skolens arbeide for udbredelse af kjendskab til det norske sprog søges opnaaet, at dette ialfald i den sidste del af børnenes skoletid udelukkende kan blive brugt ved undervisningen.

§ 4.
Selv om i en kreds flerheden af børnene ikke forstaar norsk, maa læreren dog altid have de ovenfor givne bestemmelser for øie og saaledes lade sig det være magtpaaliggende, at det lappiske eller kvænske sprog ikke bruges i videre udstrækning, end forholdene gjør uomgjængelig fornødent.

§ 5.
Undervisningen i læsning (og norsk) begynder i tilslutning til de til enhver tid af det offentlige udgivne ABC'er med staveøvelser efter det norske alfabet. Læreren maa fra begyndelsen af give nøie agt paa, at børnene paa samme tid, som de lærer de norske udtryk for gjenstande, handlinger osv., tillige faar en klar forestilling om selve gjenstandene, handlingerne, osv. Til dette øiemed belyses de norske udtryk dels fra omgivelserne og børnenes erfaringskreds, dels ved et passende billedverk eller andre anskuelsesmidler.
Ved de viderekomne barns undervisning lægges den norske tekst ligeledes til grund. Under lærerens samtaler med børnene for at bringe denne til forstaaelse, skal anvendelsen af det lappiske eller kvænske sprog saa meget som muligt søges undgaaet (§3); særlig bør iagttages, at hele sætninger og sammenhængende stykker af den norske tekst ikke blir oversat paa lappisk eller kvænsk, med mindre det har vist sig, at dette ikke kan undlades uden skade for forstaaelsen.
Naar der paa skolen er gjennemgaaet et stykke af de i børnenes eie værende bøger, bør de tilholdes at tilegne sig det ved forberedelse i hjemmet, hvorpaa de i en følgende time gjengir samme efter den norske tekst.
Børnene tilholdes fra begyndelsen af at udtale de norske ord rigtig, rent og tydelig.

§ 6.
Ved kristendomsundervisningen maa læreren, naar han forud forklarer indholdet af de lekser, der opgives i lærebøgerne (bibelhistorie, katekisme og forklaring), eller de salmer, som skal læres udenad, selvfølgelig ogsaa i sproglig henseende altid nøiagtig gjennemgaa den norske tekst, saa at børnene med sikkerhed opfatter saavel indholdet som hvert enkelt ords betydning, og overhovedet saavel under denne gjennemgaaelse som ved den senere eksamination bestandig forvisse sig om, at hvad der høres og læses paa norsk, ogsaa fuldt ud forstaaes af de lappiske og kvænske barn.
Ligesom den norske tekst lægges til grund ved gjennemgaaelsen paa skolen, saaledes blir ogsaa de lekser, der gives, at lære efter samme og i følgende time at gjengive paa norsk.
Fra denne regel kan dog med kirkedepartementets tilladelse gjøres undtagelse, naar de sproglige forhold med nødvendighed maatte kræve videregaaende benyttelse af det lappiske eller kvænske sprog ved undervisningen i kristendomskundskab. Andragende om saadan videregaaende anvendelse af det lappiske eller kvænske sprog ved undervisningen i kristendomskundskab indsendes i tilfælde af skolestyret, efterat vedkommende skolekredse har havt anledning til at udtale sig, til departementet gjennem overtilsynet.

§ 7.
Ved undervisningen i de øvrige fag anvendes det norske sprog saaledes som i § 3 angivet.

§ 8.
Ved sangundervisningen anvendes norsk tekst. Hvad der ovenfor er udtalt angaaende de norske salmevers, gjelder ogsaa de norske skolesange, nemlig at de i sproglig henseende omhyggelig maa gjennemgaaes forud.

§ 9.
Ved undervisningen i skrivning øves børnene i at skrive norske ord og norske sætninger, hvis betydning stedse først maa indprentes dem.

§ 10.
Ved undervisningen i regning indøves børnene udelukkende i de norske talbenævnelser. De tilholdes at besvare lærerens spørgesmaal paa norsk. Skulde de mangle evne dertil, bør svaret altid af læreren oversættes paa norsk og gjentages af børnene.

§ 11.
I lappiske kredse, hvor der tales en mundart, som gjør den lappiske tekst i de forhaandenværende norsk-lappiske skolebøger uforstaaelig for børnene, saa at udelukkende norske lærebøger maa anvendes, maa læreren nøie forvisse sig om, at børnene fuldt ud forstaar den norske tekst.

§ 12.
Læreren skal nøie iagttage, at han altid under omgang og samtaler med børnene udenfor undervisningstimerne følger den samme hovedregel, som ved nærværende instruks § 3 er fastsat for undervisningen, og saaledes bruger væsentlig det norske sprog som meddelelsesmiddel. Tillige bør han, saa ofte leilighed gives, forestille de ældre og navnlig de forældre, hvis barn han underviser, vigtigheden af at kunne tale og læse norsk.

§ 13.
I lærerens protokol skal findes en særskilt rubrik med angivelse af, hvilken fremgang ethvert barn har gjort i norsk.

Kirke- og undervisningsdepartementet, Kristiania den 18de april 1898.

Wexelsen.
J. Johanssen.



Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1